Jeg var igår aftes til et særdeles spændende foredrag arrangeret af Københavns Folkeuniversitet.
Det foregik på DTU, og var åbent for alle ved tilmelding og kostede 200 kr.
Det var et fantastisk godt foredrag!
Her er deres egen præsentation:
“Bakteriernes våben og skjolde – antibiotika og resistens”
Ved lektor, ph.d. Patrick Munk, DTU
Bakteriernes våben er antibiotika og resistens (AMR). Vores overforbrug af deres våben har efterladt os med ekstra-farlige bakterier, der ikke altid kan stoppes. Få indblik i AMR, bakteriernes sexliv og hvordan de udveksler planer og bruger små sakse og pumper som værn mod lægens antibiotika.
I millioner af år – også før der var mennesker, har mikrober brugt kemisk krigsførelse mod hinanden. Deres våben og forsvar er antibiotika og resistens (AMR) og deres evige krig har ført til opfindelsen af et utal af våben og forsvar mod hinandens angreb. Da man i 1928 opdagede penicillin, var det som et mirakel: Bakterielle infektioner, der før var dødsdomme, kunne nu behandles. Men hurtigt så man, at nogle bakterier blev resistente.
For mikrober accepterer ikke bare deres skæbne, når vi begynder at angribe dem. Enormt mange bakterier har i dag udviklet AMR og kan modstå lægens antibiotika med fatale konsekvenser for os mennesker.
Mikrobiologen Patrick Munk forsker i bakteriesamfund, såkaldte mikrobiomer. Det er for at forstå, hvordan stykker af DNA, der gør bakterier ekstra farlige og antibiotikaresistente, spreder sig globalt.”
Der kører en kampagne der gør opmærksom på fejlinformation i forbindelse med brugen af antibiotika, og samtidig giver indsigt i hvad der egentlig foregår ved at tage ti myter op.
Jeg gengiver, i forkortet udgave:
Antimikrobiel resistens (AMR) – ofte kaldet antibiotikaresistens – opstår, når mikroorganismer som bakterier bliver modstandsdygtige over for medicin, der normalt kan dræbe dem eller hæmme deres vækst. Det betyder, at infektioner bliver sværere eller i nogle tilfælde umulige at behandle, fordi antibiotika ikke længere virker. Det er bakterierne, der udvikler resistens – ikke mennesker – og problemet forværres især af overforbrug og forkert brug af antibiotika.
AMR er i dag en alvorlig global sundhedstrussel, fordi selv almindelige infektioner kan blive farlige.
På stopAMR-siden bliver en række udbredte misforståelser (myter) om antibiotikaresistens aflivet:
- Myte: Antibiotika virker mod virus – det gør de ikke; de virker kun mod bakterier.
- Myte: Det er kroppen, der bliver resistent – i virkeligheden er det bakterierne.
- Myte: Man kan stoppe sin antibiotikakur, når man får det bedre – Det er ikke rigtigt, det kan faktisk øge resistens.
- Myte: Antibiotikaresistens er kun et problem for andre – det angår alle!
- Myte: Resistens opstår kun på hospitaler – det kan faktisk ske overalt.
- Myte: det er kun et problem i andre lande – Nej, nej; det findes også i Danmark.
- Myte: Menneskers brug af antibiotika er det eneste problem – nej, også dyr og miljø spiller en rolle.
- Myte: Nye antibiotika løser problemet – Desværre kan udviklingen ikke følge med resistensen.
- Myte: Antibiotika virker altid, hvis man bare tager nok – resistens gør simpelthen behandling ineffektiv.
- Myte: Man kan selv gøre meget lidt – Der er meget man kan gøre, korrekt brug af antibiotika gør en stor forskel.
Samlet set viser teksten, at AMR ikke kun er et medicinsk problem, men også et samfundsproblem, hvor viden og adfærd spiller en central rolle i at modvirke udviklingen.
Jeg foreslår at man sætter sig lidt ind i problematikken med AMR, og fortæller andre om den, og finder ud af hvordan man selv kan gøre noget i sin hverdag.
Læs mere på: stopamr.dk
Hav en dejlig dag!
Hilsen Emily