Besvær i forbindelse med autoimmune tilstande?

Autoimmune sygdomme er en gruppe af lidelser, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber sine egne sunde celler, væv og organer som om de var fremmede, intrængende "fjender".

Normalt fungerer immunsystemet for at beskytte kroppen mod bakterier, vira og andre skadelige stoffer. Men i tilfælde af autoimmune sygdomme går noget galt, og immunsystemet begynder at angribe kroppens eget væv. Der er mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme, og de kan påvirke en lang række organer og væv i kroppen. 

Nogle almindelige autoimmune sygdomme inkluderer: 

Reumatoid arthritis (leddegigt): Dette er en inflammatorisk sygdom, der påvirker leddene og kan føre til smerte, hævelse, ødelæggelse af ledbrusk, træthed og generel ubehag. 

Systemisk lupus erythematosus (SLE):: Lupus er en autoimmun sygdom, der kan påvirke mange organer, herunder hud, led, nyrer, hjerte og lunger. Dette kan føre til: hududslæt, især på ansigtet, led- og muskelsmerter, feber, træthed, nyreproblemer og andre indre organer kan også påvirkes. 

Crohns sygdom og colitis ulcerosa: Er begge inflammatoriske tarmsygdomme. Almindelige symptomer er: mavesmerter, kramper, diarré (ofte blodig), vægttab og træthed. 

Type 1 diabetes: Dette er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, hvilket resulterer i insulinmangel. Symptomer på type 1 diabetes er blandt andet: øget tørst og vandladning, sult og vægttab, træthed og sløret syn. 

Cøliaki: Dette er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet reagerer på gluten, der findes i hvede, byg og rug, og forårsager skade på tarmen med følgende typiske symptomer: mavepine, oppustethed, diarré eller forstoppelse, hududslæt, vægttab og træthed.

Multipel sklerose (MS): MS er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet og kan forårsage en række neurologiske symptomer. Typiske symptomer er: problemer med balance og koordination, svaghed, muskelspasmer, synsproblemer og følelsesmæssige ændringer. 

Hashimotos thyreoideaitis: Dette er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen og kan føre til hypothyroidisme (lav skjoldbruskkirtelfunktion). Dette kan føre til: Træthed, vægtøgning, kuldefølsomhed, tør hud og hår, hævede skjoldbruskkirtel og mange andre symptomer. 

Psoriasis: Er en hudsygdom hvor der ses øget aktivitet af immunforsvaret i huden, altså en tilstand der minder om betændelse og som kan give udslæt på store dele af huden. Symptomer er blandt andet: røde skællende hudlæsioner, kløe, smerter og negleforandringer.

Sjögrens syndrom: Er en kronisk gigtsygdom, som påvirker kroppens kirtler – særligt tårekirtlerne og spytkirtlerne. Symptomer er bland andet: tørhed i øjne og mund, Led- og muskelsmerter og træthed. 

Husk, at autoimmune sygdomme varierer meget i sværhedsgrad, og symptomerne kan komme og gå.

Årsagerne til autoimmune sygdomme er komplekse og kan involvere genetiske faktorer, miljømæssige påvirkninger, livstilsvalg og andre ukendte faktorer. Symptomerne på autoimmune sygdomme varierer afhængigt af hvilke organer eller væv der er angrebet, og de kan omfatte træthed, smerter, hævelse, udslæt, feber og andre generelle symptomer. Behandlingen af autoimmune sygdomme kan omfatte medicin, livsstilsændringer, kostændringer og i nogle tilfælde immunsuppressiv terapi for at undertrykke immunsystemets aktivitet og reducere inflammationen. 
 

Da autoimmune sygdomme varierer meget i deres natur og sværhedsgrad, er det vigtigt at konsultere en læge eller en specialist for at få en korrekt diagnose og behandlingsplan. 

Autoimmune sygdomme kan påvirke forskellige organer og væv i kroppen, og symptomerne varierer afhængigt af den specifikke sygdom og det berørte område. 

Nogle mennesker kan have milde symptomer, mens andre kan opleve mere alvorlige komplikationer. Det er vigtigt at have din læge med på råd hvis du har en autoimmun sygdom, eller hvis du mistænker at du har en autoimmun sygdom. 

Jeg, og andre komplementære behandlere, kommer derimod ind i billedet når det handler om at søge lindring af symptomer, samt hjælp til at kunne opretholde en hverdag og livskvalitet på trods af en autoimmun sygdom. Jeg har valgt at specialisere mig indenfor dette område og har blandt andet taget den to-årige overbygning som “Support og care behandler af autoimmune sygdomme”.

Når du henvender dig til mig med en eller flere autoimmune sygdomme vil vi typisk se på din kost og derved også om der evt. er fødevarer du ikke kan tåle som sætter kroppen på overarbejde og skaber yderligere byrde udover den autoimmune sygdom. Vil vi også se nærmere på vitaminmangler, vaner, motion samt diverse faktorer der fylder meget i dit liv og optræder som en konstant byrde for din krop- som jo allerede arbejder hårdt på at opretholde en balance. 

Vi ser nærmere på dit liv og dit helbreds historie, som helhed. Du vil få et personligt program som du skal følge, som indeholder løsninger i form af kost, motion, vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer, mælkesyrebakterier samt evt. urter og homøpati. Som et supplement til en biopatisk konsultation kan laboratorietester komme på tale, og derudover anbefaler jeg at bestille en pakkeløsning der inkluderer fire gange med manuel terapi og opfølgning. Det giver de bedste resultater, og min erfaring er at det fungerer rigtig godt da der er god støtte til at få vendt sit liv den rigtige vej, for så at have mere overskud til at fortsætte med de gode vaner. 

Manuelle terapiformer der kan komme på tale i forbindelse med autoimmune sygdomme er typisk øreakupunktur, zoneterapi, bindevævsmassage og kraniosakralterapi, laserterapi, brug af hypervibe, varmeterapi og cupping. 

Jeg glæder mig til at kunne hjælpe.

Book her: