Autoimmune lidelser findes i mange udgaver, og det er desværre ikke usædvanligt med flere diagnoser på en gang.
Derfor er det især værdifuldt når der opdages enkle og naturlige løsninger der kan rettes direkte mod problemets kerne.
Jeg har samlet tre artikler, fra tre forskellige kilder, men som omhandler det samme.
Nemlig D-vitamins rolle i behandlingen af autoimmune lidelser.
Men lad os først lige huske på hvad autoimmune sygdomme er for noget.
Hvad er autoimmune sygdomme?
Autoimmune sygdomme opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne celler og væv. Normalt beskytter immunsystemet kroppen mod skadelige bakterier, vira og andre trusler, men ved autoimmunitet forveksler det kroppens egne strukturer med fremmede angribere og starter en inflammatorisk reaktion.
Denne inflammatoriske reaktion kan være voldsom til en start, men intensiteten skrues ned og bliver på et kronisk lavt niveau af inflammation med tilbagevendende anfald af forværring i varierende grad.
Igen, så er sygdomsbilledet meget forskelligt fra den ene autoimmune sygdom til den anden. Men den grundlæggende årsag har fælles rod.
Årsager og risikofaktorer
Den præcise årsag til autoimmune sygdomme er ofte ukendt, men flere faktorer spiller en rolle, heriblandt:
- Genetik – Nogle autoimmune sygdomme løber i familier.
- Miljø – Infektioner, toksiner, stress og kost kan udløse eller forværre autoimmunitet.
- Hormonelle faktorer – Autoimmune sygdomme rammer oftere kvinder, hvilket tyder på en forbindelse til hormoner.
- Tarmens sundhed – En ubalance i tarmfloraen og en utæt tarm (leaky gut) menes at kunne bidrage til autoimmune reaktioner.
Desværre er der en voldsom stigning i antallet af personer med autoimmune sygdomme.
Behovet for løsninger er derfor stort.
Sygdomsbilledet er komplekst indenfor de forskellige autoimmune sygdomme, og løsningen kommer nok desværre ikke til at være er en enkel mirakelpille. Selvom det ville være dejligt nemt.
Når det er sagt, så er der dog forsket meget i D- vitamins virkning, og resultaterne er lovende.
Her følger de artikler jeg har kigget på i denne omgang:
Denne artikel i Sund Forskning, 11 januar 2011, af Bjørn Falck Madsen, beskriver hvordan D-vitamin kan bruges i at bremse den fortsatte inflammatoriske respons:
https://sund-forskning.dk/artikler/det-bedste-vaben-mod-hyper-inflammation/
Gigtforeningen beskriver i denne artikel hvordan flere videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem høj sygdomsaktivitet ved leddegigt og mangel på D-vitamin:
https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2025/1-halvaar/raad-fra-vores-eksperter-faar-du-nok-d-vitamin/
I denne artikel fra Ugeskrift for læger diskuteres D-vitamins rolle i udviklingen af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, type 1-diabetes mellitus, dissemineret sklerose og reumatoid artritis:
Der er masser af flere studier og beskrivelser af studier om emnet, og har man en autoimmun sygdom, er behandler eller pårørende til nogen der har en autoimmun sygdom (eller flere) så er det værdifuld og opløftende læsning.
Det er i hvert fald et godt sted at starte :-)!
Hav en god dag!
Hilsen
Emily