Hedeture, nervesystemet og hormonelle ubalancer; læs om sammenhæng og løsninger

Der er en sammenhæng mellem et nervesystem i ubalance og hedeture.

En stor del af forklaringen på de mange andre udfordringer man møder i overgangsalderen, eller ved andre tidspunkter i livet hvor der sker stor hormonsvingninger, ligger også her.

Nervesystemet består blandt andet af det autonome nervesystem, som udenom vores bevidste vilje styrer en lang række vigtige funktioner.

 

Det autonome nervesystem er delt i to; det sympatiske nervesystem der styrer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen ”kampklar”.

 

Det sympatiske nervesystem bliver altså aktiveret i stressede situationer eller når vi bliver bange – dét respons, som mange kender som et “adrenalin-kick.

 

Her aktiveres en lang række funktioner som f.eks. øgning af hjerteaktiviteten der får pulsen og blodtrykket til at stige og derved pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne og kroppens temperatur.

 

Det sympatiske nervesystem bliver, bl.a grundet hormonpåvirkning, i overgangsalderen mere følsomt og aktiveres evt. pludseligt og får blodkarrene til at udvide sig, hvilket giver en bølge af varme og rødmen i huden.

 

Dette efterfølges ofte af sved, som kroppen bruger til at nedkøle sig selv. Med andre ord: en hedetur.

 

Grundet denne øgede følsomhed kan man opleve at blive mere påvirket af rod, ufærdige opgaver, for mange opgaver på en gang, bekymringer, skænderier, fejl og selv mindre “trusler” kan skabe en kraftig reaktion som man ikke kan genkende…

 

Tidligere kunne man klare hele verden, med mange bolde i luften og masser af press fra omverdenen – nu siger kroppen fra og beder dig om at passe bedre på dig selv; for at beskytte dig!

 

Din krop har formentlig bedt om en pause og mere ro på i lang tid, men er blevet overhørt og overkørt.

 

Det kan være at hedeture, træthed, vægtøgning og hjerne tåge kan få dig til at lytte?

 

Det du skal gøre er at støtte dit nervesystem. dette gøres ved at skabe en balance mellem det førnævnte sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

 

Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen.

 

Det vil sige, at det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet, tømmer blære og tarm og får pupillerne til at trække sig sammen.

 

Med andre ord genetablerer det parasympatiske nervesystem ro og orden.

 

Det parasympatiske nervesystem er i høj grad styret af en afkodning af diverse indkommende informationer der tilsammen fører til konklusionen (og følelsen): “alt er ok”.

 

Denne følelse kan du skabe og derved sørge for at beskeden sendes til dit nervesystem og alle de medfølgende reaktioner styrkes.

 

De mest effektive selv-hjælpsmåder til at styrke det parasympatiske nervesystem er altså, på forskellige måder at få beskeden om at “alt er ok” til din hjerne (og derved dit nervesystem) gennem forskellige fysiske input.

 

Følgende eksempler er fra min egen erfaring, og er alle ting du selv kan gøre:

 

 

Eksempler:

 

  • Træk vejret! træk vejret dybt, gennem næsen; helt ned i maven og sørg for at puste grundigt ud og tømme lungerne. Der er masser af gode videoer til dette på you tube, og guides fra specialister, f.eks: https://www.denintelligentekrop.dk/

 

  • en tur, se dig omkring, opdag detaljer i omgivelserne se på ting der gør dig glad. Dette kan være blomster, dyr, , tøj, skoven, kunst osv.

 

  • Duft til ting som du forbinder med ro og glade ting, dette kan være blomster, bestemte madvarer o.l

 

  • Rør ved ting der får dig til at føle dig bedre tilpas og lyst til at være til stede, havearbejde er jo ren terapi for nogle, et kram, blødt tøj, at klappe en hund, nusse en kat, udøve kunst i form af maling, keramik, syning, osv.

 

  • Lyt til musik, eller træers susen, lyden af regn, rislende vand o.l Der findes mange playlister som er designede til at have denne positive effekt på nervesystemet.

 

  • Syng, Sang stimulerer vagusnerven. Vagusnerven er forbundet til stemmebåndene og bagsiden af ​​halsen og er den længste kranienerve i kroppen, der forbinder hjernen med forskellige organer. Stimulering af vagus nerven skaber ro på hele kroppen, og er nervesystemet for “tændt” er vagusnerven et rigtig godt sted at starte. Der er masser af videoer om stimulering af vagus nerven på f.eks YouTube.

 

  • Prøv “Grounding” eller “earthing”. sig til dig selv at “alt er præcis som det skal være lige nu”, eller en lignende formulering der bekræfter at “alt er ok”. Læs f.eks om det her:

https://sund-forskning.dk/artikler/kender-du-earthing-prov-det-du-har-intet-at-tabe-men-meget-at-vinde/

 

Overbevis dig selv og din krop om at alt er godt og fantastisk, og oplev den efterfølgende afslapning og velvære dit nervesystem kvitterer med

 

Man kan jo sige at tingene er nu engang som de er, og bliver man ved med at slå sig selv oveni hovedet over at det ikke er som det burde, ikke så godt som man ville, lige så fantastisk som andre osv. så kommer man ikke nødvendigvis nærmere en bedre udgave af situationen.

 

 

Ved at få massage, zoneterapi, kranio-sakral terapi, kropsterapi eller lignende, får du hjælp udefra til at få beskeden om “alt er ok” ind på hjernens “lystavle”.

 

Går du rundt med smerter så få hjælp til at lindre dem, det tager hårdt på ens fysiske og mentale resurser at have kronsiske smerter, og det hjælper at have en god behandler med viden og værktøj til at lindre smerter.

 

Akupressur er dog en af de ting du selv kan gøre derhjemme med gode resultater.

 

Se tidligere blog om akupressur.

 

Hav en god og rolig dag.

 

Hilsen

Emily