Lær mere om Ramsløg; den vilde hvidløg

Så bugner skovbunden snart med friske, grønne, duftende ramsløg der før alt andet er sprunget ud, bebuder en snarlig grøn eksplosion i skoven.

 

Ramsløgs anvendelse i Danmark kan spores helt tilbage til Bronzealderen.

 

Den kaldes på engelsk for “wild garlic” da den minder om hvidløg men med mildere smag, og vokser vildt, og i store mængder, i mange danske skove.

 

Som medicinsk urt har den nogenlunde samme virkning som hvidløg.

 

Ramsløg virker styrkende på immunforsvaret og har en antibiotisk, bakteriedræbende virkning, og er derfor god til konservering.

 

Den er desuden gennem tiderne brugt til lindring af diarré, appetitløshed, kolik og luft i maven.

 

Ramsløgs aktive stoffer er ligesom hvidløg allinin og allicin, og den har samtidig et højt indhold af C-vitamin.

 

Den er især værdifuld i naturen da bladene allerede kan plukkes fra tidlig marts, og blomsterne i maj. Den kan sagtens plantes i haven, og er en hårdfør plante der bredder sig godt under de rette forhold.

 

Bladene kan bruges friske  i salater, pesto og varme retter, og kan fryses så man har hele året. Løgknoldene er meget små men kan tilberedes som løg, og sidst på sæsonen kan blomsterknoppen, efter afblomstring, syltes og bruges som kapers.

 

Pas for resten på med at forveksle ramsløg med den meget giftige liljekonval!

 

Billederne herunder er fra i morges i Kongelundsskoven.

Læs mere om ramsløg:

https://www.apotekerhaven.dk/ct-menu…/ct-menu-item-79….

 

og:

https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/ramsloeg-er-super-sunde/

 

Og her har vi et studie (på engelsk) der undersøger Ramsløgs egenskaber:

https://www.mdpi.com/2311-7524/8/1/24

 

Hav en god dag.

Hilsen

Emily