Nervesystemet består af to hoveddele: 

Centralnervesystemet (CNS): Dette omfatter hjernen og rygmarven. Hjernen styrer tanker, følelser og koordination, mens rygmarven hjælper med at sende beskeder mellem hjernen og resten af kroppen. 

Perifere nervesystem (PNS): Dette er et netværk af nerver, der strækker sig ud fra rygmarven og hjernen til hele kroppen. Det hjælper med at overføre information mellem kroppens organer, muskler og sanser. Sammen arbejder disse to dele af nervesystemet for at sikre, at kroppen kan bevæge sig, tænke, føle og reagere på omverdenen. 

Ser vi nærmere på centralnervesystemet kommer vi ind på det parasympatiske og sympatiske nervesystem, som er to delsystemer inden for det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem regulerer mange af kroppens automatiske funktioner uden for vores bevidste kontrol. 

Disse to systemer har ofte modsatte virkninger og arbejder sammen for at opretholde kroppens balance. Her er en enkel forklaring på hver: 

Det sympatiske nervesystem: Dette nervesystem aktiveres typisk i situationer, hvor kroppen skal reagere hurtigt på en trussel eller stressfaktor. Det er kendt som “kamp-eller-flugt” systemet. Når det aktiveres, øges hjertefrekvensen, blodtrykket stiger, og blodgennemstrømningen til musklerne øges. Dette forbereder kroppen på en hurtig reaktion, f.eks. at løbe fra fare. 

Det parasympatiske nervesystem: Dette nervesystem aktiveres i mere afslappede situationer, når kroppen ikke er under trussel. Det kaldes også “hvile-og-fordøjelse” systemet. Det sænker hjertefrekvensen, sænker blodtrykket og fremmer fordøjelsen og restitutionen. Dette giver kroppen mulighed for at hvile og restituere efter stressende situationer. 

Sammen arbejder det sympatiske og parasympatiske nervesystem for at opretholde kroppens indre balance og sikre, at den kan tilpasse sig forskellige situationer og krav. De fungerer som en slags regulatorer for mange af vores vitale funktioner. Når kamp-flugt-reaktionen aktiveres, frigives hormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner har forskellige virkninger på kroppen, såsom øget hjertefrekvens, hurtigere vejrtrækning, øget blodgennemstrømning til musklerne og øget opmærksomhed. Dette er nyttigt i kortvarige og akutte trussels- eller stresssituationer. 

Problemer kan dog opstå, hvis kamp-flugt-reaktionen aktiveres for ofte eller for længe ad gangen. Dette kan føre til en række sundhedsmæssige problemer, herunder: 

Kronisk stress: Gentagen aktivering af kamp-flugt-reaktionen kan føre til kronisk stress, hvilket kan have negative virkninger på både fysisk og mental sundhed. 

Fysisk sundhed: Kronisk aktivering af denne reaktion kan føre til højt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, svækket immunforsvar og andre sundhedsproblemer. 

Mental sundhed: Kronisk stress kan bidrage til angst, depression og andre psykiske lidelser. 

Udmattelse: Konstante udbrud af kamp-flugt-reaktionen kan resultere i fysisk og mental udmattelse, hvilket kan påvirke din daglige funktion.

Et andet problem der også kan opstå i forhold til hjernen og nervesystemet, er hukommelsesproblemer, og en oplevelse af en slags hjerne-tåge. Dette kan bero på flere ting. En årsag kan være inflammation skabt af en uhensigtsmæssig kost, manglende sunde fedtsyrer, manglende motion og søvn af god kvalitet, samt kronisk stress af en eller anden karakter. 

Hjernen er også, ligesom andre dele af kroppen, afhængig af at blive stimuleret og brugt, for at kunne fungere optimalt. Hjernen skal bruges til stadighed for at holde sig sund og rask – hele livet. 

Der er nogle enkelte ting man kan tænke ind i sin hverdag for at vedligeholde en sund hjerne og et velfungerende nervesystem. Disse øvelser og tiltag kan bidrage til at forbedre kognitive funktioner som hukommelse, opmærksomhed, problemløsning og indlæring samt fremme den generelle sundhed i nervesystemet. 

Fysisk træning: Regelmæssig motion forbedrer blodgennemstrømningen til hjernen, reducerer stress og hjælper med at frigive neurotransmittere, der er gavnlige for hjernen. Aerobe aktiviteter som løb, svømning og cykling er især gavnlige. 

Gå en tur: øv dig i at fokusere på ting der er skiftevis tæt på og langt væk, oppe og nede. Gå en mere udfordrende rute, hvor du skal krydse benene, f.eks ved at springe fra græstue til græstue, øv dig i at gå baglæns også med kryds. 

Træk vejret: Træk vejret dybt gennem næsen. Du skal kunne mærke vejrtrækningen hele vejen ned i maven, og også ud i siderne. Din udånding skal være længere end indåndingen. Tag pauser imellem indåndingerne, og træk vejret roligt. læs mere på https://aandedraettet.nu/

Mentale udfordringer: Løsning af krydsord, puslespil, matematiske gåder og strategiske brætspil kan udfordre hjernen og hjælpe med at forbedre kognitive færdigheder.

Søvn: God søvn er afgørende for hjernens sundhed. Sørg for at få tilstrækkelig søvn hver nat for at støtte hjernens funktioner.

Kost: En sund kost rig på antioxidanter, omega-3-fedtsyrer og næringsstoffer som vitaminer og mineraler kan bidrage til at beskytte hjernen mod skader og forbedre dens funktion.

Lære nye færdigheder: At udfordre dig selv ved at lære nye færdigheder, såsom at spille et nyt instrument, lære et nyt sprog eller en ny hobby, kan stimulere hjernen.

Sociale interaktioner: At deltage i sociale aktiviteter og opbygge sunde relationer kan have positive virkninger på hjernen og nervesystemet ved at reducere stress og fremme mental sundhed.

Hjerneøvelser: Der findes specifikke hjerneøvelser og apps, der er designet til at træne forskellige kognitive færdigheder som hukommelse, opmærksomhed og problemløsning.

Yoga og tai chi: Disse praksisser kombinerer fysisk aktivitet med mindfulness og kan hjælpe med at reducere stress og forbedre balance og koordination.

Søg udfordringer: Undgå rutinemæssig og ensformig aktivitet. Udfordringer og variation i din daglige rutine kan hjælpe med at stimulere hjernen.

Når du henvender dig til mig med udfordringer med hukommelse og nervesystem, vil vi typisk se på din kost som det allerførste, og vi vil se på vitaminmangler, vaner og motion. 

Vi ser nærmere på dit liv og dit helbreds historie, som helhed. Du vil få et personligt program som du skal følge, som indeholder løsninger i form af kost, motion, vitaminer, fedtsyre, mælkesyrebakterier og evt. urter og homøpati. Som et supplement til en biopatisk konsultation kan laboratorietester komme på tale, og ofte hjælper det at bestille en pakkeløsning der inkluderer fire gange med manuel terapi og opfølgning. Det giver de bedste resultater, og min erfaring er at det fungerer rigtig godt da der er god støtte til at få vendt sin liv den rigtige vej, for så at have mere overskud til at fortsætte med de gode vaner. 

Manuelle terapiformer der kan komme på tale i forbindelse med udfordringer med hukommelse og nervesystem er typisk zoneterapi, akupunktur, hypervibe træning, bindevævsmassage og kraniosakralterapi.

Jeg glæder mig til at kunne hjælpe.